Det dårlige selskab – eller Cards Against Humanity, som er den engelske udgave af spillet – er et perfekt selskabsspil for dig og dine venner, som elsker sort humor og jokes under bæltestedet. Spillet har vist sig at være meget populært i Danmark og kan bryste sig af at være kåret som årets voksenspil i 2018, ligesom det tilbage i 2015 øvrigt blev nomineret til årets selskabsspil.
Der kan derfor ikke længere herske tvivl om, dette populære spil er en perfekt form for underholdning som afslutning på en lækker middag eller optakten til et hyggeligt brætspilsmaraton.
I dag finder du flere udgaver af spillet, ligesom der også findes flere sjove udvidelser, som du kan tilkøbe. I denne artikel bliver du præsenteret for samtlige produkter fra Det dårlige selskab, så du kan få et indblik i alle de nye muligheder, der bl.a. følger med udvidelserne.
Det dårlige selskab
Den helt traditionelle udgave – og den første danske udgave af den amerikanske version, Cards Against Humanity, byder på flere timers sjov og hygge med utidig humor og højt til loftet.
I spillet finder du 450 forskellige kort med enkelte eller flere ord – oftest navneord eller kendte personer. Disse kort skal sættes ind i spørgsmålskortene, der består af en sætning, som læses op i plenum. Herefter skal hver enkelt spiller anonymt udfylde den eller de manglende felter i sætningen med et af de kort, de har på hånden. Den sjoveste kombination vinder.
Spillet er et rigtigt gruppespil, der kan spilles af helt op til 16 spillere. Anbefales til personer over 16 år.
Det er også muligt at købe en startpakke, der indeholder både grundspillet og de to første udvidelsespakker. Du kan se mere om denne pakke her.
Det dårlige selskab - Ekstra upassende!
Det dårlige selskab fås i en ekstra udvidelse med titlen ”Ekstra upassende!”, der indeholder hele 240 nye kort, som gør, at I på ny kan opleve spillets sjove facon.
Derudover indeholder udvidelsen også 10 blanke svarkort, som du og dine spillere kan udfylde på egen hånd. Der bliver derfor rig mulighed for at personliggøre spillet med jeres interne jokes og humor.
Denne udvidelse kan sagtens spilles uden det originale spil men kan også kombineres, så I får en endnu sjovere aften.
Spillet kan spilles af 3-16 deltagere og anbefales til personer over 16 år.
Det dårlige selskab - Ekstra dum!
Den anden udvidelse i serien af Det dårlige selskab bærer titlen ”Ekstra dum!”, der inddrager de nyeste tåbeligheder fra samfundet omkring os i en sjov og underholdende udgave, der kan kombineres på kryds og tværs med det originale spil eller udvidelserne.
Spillet byder på 250 nye kort, der har flere nyere samfundsbegivenheder og hovedpersoner fra både kulturliv, politik og medierne med sig. Der er derfor lagt op til en sjov og upassende aften i selskab med dine politisk ukorrekte venner!
Derudover medfølger der også i denne udvidelse 10 blanke svarkort, som I kan udfylde på egen hånd. På den måde er der rigeligt med plads til egne jokes og intern humor, som kun er med til at gøre spillet endnu sjovere!
Kan spilles af 3-16 spillere. Anbefales til personer over 16 år.
Det dårlige selskab - Ekstra Sort!
Den tredje i rækken af spillets udvidelser går også under navnet ”Ekstra sort!”, og er en fortsættelse i samme stil og humor som mange af de andre udvidelser, der formår at gå lige til grænsen – eller over.
I denne udvidelse får du 240 nye kort, der giver mulighed for ekstra grænseoverskridende og upassende kombinationer, som kan få alle til at grine. Du kan vælge at spille det som enkeltspil eller kombinere det med de mange andre udgaver af spillet.
Fra 3-16 spillere. Anbefales til personer over 16 år.
Cards Against Humanity
Ønsker du at spille i et internationalt selskab, eller foretrækker du blot spillet i en engelsk version, så kan du med fordel købe den engelske version af spillet, der blev et stort hit i USA. I denne internationale version er originalen dog blevet finpudset lidt, så der også bliver refereret til ting i Danmark.
Spillet rummer hele 600 forskellige kort på engelsk, der giver et væld af muligheder for sjove og skæve kombinationer, der til sidst bliver bedømt af dommeren. Den sjoveste kombination vinder, og der er derfor ikke nogen rigtige eller forkerte svar i dette selskabsspil.
Til det originale engelske spil finder du også et hav af forskellige udvidelser, bl.a. Family Edition, Red Expansion, Absurd Box og mange andre, der gør det nemt at få en sjov og underholdende aften med dit selskab.
Fra 3-16 spillere. Anbefales til personer over 16 år.