Ticket to Ride Europe: Anmeldelse

Ticket To Ride: Europe er et strategispil, som har vundet mange priser, og som overordnet er utrolig populært i mange dele af verden. Spillet er da også nummer 110 på listen over de bedste brætspil, på Boardgamegeek.com. Originalen blev kåret som “Spiel Des Jahres” i 2004. I denne anmeldelse tester vi, om spillet lever op til forventningerne.

Aldersgruppe
Tid pr. spil
Antal Spillere
Sprog
Kompleksitet

8+
30-60 min
2-5
Engelsk/Dansk
3/5

Samlet score
3.4/5

Ticket to Ride: Europe er et af de bedste brætspil til familien. Spillet er let at sætte sig ind i og let at spille, selv for børn fra 8 år og op. Spillet er tilstrækkelig strategisk, uden at være alt for kompliceret. Temaet er sjovt og nemt at forstå, og spillets dynamik er god. Samlet set får spille 3,4 stjerner ud af fem. 

Læs mere om hvordan man spiller Ticket to Ride herunder eller hop direkte til bedømmelsen af spillet.
Hvis du gerne vil se lidt mere om de forskellige varianter, kan du trykke her.

Sådan spilles Ticket to Ride

Målet med spillet

Helt grundlæggende, handler spillet om, at man skal bygge jernbaner fra by til by. Vinderen, er den som får flest point og jo længere du kan lave ruterne, jo flere point får du. Man skal være to til fem personer for at kunne spille dette spil. Det handler om, at strikke togspor sammen, som er så lange som muligt. Spillet starter med at man får tildelt brikkerne, som har form som små togvogne, og er inddelt i farver, så man kan kende forskel på brikkerne. Derefter trækker hver spiller tre rutekort, som fortæller dem, hvilke byer på brættet som deres rute skal køre fra og til. Et af disse skal beholdes. 

Spillet er meget hurtigt at lære, og børn helt ned til 8 år kan som sagt sagtens spille med, samtidig med, at det stadig er sjovt for familiens ældre medlemmer. Spillet er derfor helt ideelt til familier, hvor der er børn i mange aldre, og hvor alle familiens medlemmer ønsker at være med.

Brættet

Selve brættet af et meget enkelt design, som ikke er forvirrende, og som gør, at børn helt ned til 8 år kan være med til at spille dette sjove spil. 

Spillebrættet til Ticket to Ride indeholder flere elementer. Yderst er score-banen, hvor spillerne kan optælle deres point. På kortet i midten, ses alle ruterne. Farven på ruten bestemmer, hvilke togkort man skal samle, for at bygge et spor netop der. De grå ruter er specialspor, og er af to forskellige typer, nemlig færger og tunneller

Handlinger

Når en spiller har tur, må man gøre én af følgende ting:

  • Trække 2 tilfældige togkort – disse tages fra bunken og hvis man er heldig får man et lokomotiv!
  • Trække 2 kendte togvogne eller 1 lokomotiv – Disse tages fra markedet, hvor der er 5 at vælge mellem.
  • Bygge et togspor mellem 2 byer for togkort – En rute med to, kræver to kort.
  • Betale 1, 2 eller 3 togkort for at bygge en station – Den første station koster et kort, 2. to osv.)
  • Trække tre rutekort og vælge ét – Det giver mulighed for at få flere point.

Kort: Vogne og lokomotiver

Kortene der trækkes fra bunken, bruges til at bygge togbaner. Der findes 8 forskellige farver togvogne, samt lokomotiver. Lokomotiverne kan bruges som alle farver togvogne, og er altså en slags joker-kort. Færgeruter kræver også, at man bruger et eller flere lokomotiver til at bygge ruten.

Togstationer

I Ticket to Ride kan man også sætte togstationer. De giver dig mulighed for at benytte en anden spillers togbane, både ind og ud af den by, du sætter en station i. Det er dog kun én enkelt farve spillers bane man kan bruge og man må kun bruge én rute ind og én rute ud af byen. På den måde kan man sørge for at man kan klarer sin mission, selvom en modspiller har spærret vejen. Hver ubrugte station, giver 4 ekstrapoint, ved spillets afslutning.

Færger og tunneller

Nogle af banerne er særlige ruter, der stiller ekstra krav til byggeren. 

Ruterne med et eller flere lokomotiver, kræver togkort i en valgfri farve, men også at man skal bruge de antal lokomotiver der vises.

Til de grå ruter uden lokomotiver, skal der bruges kort i én farve. De tre øverste kort i bunken vendes og antallet af kort i samme farve (eller lokomotiver) skal betales ekstra af byggeren.

Rutekort

Rutekortene i Ticket to Ride, er dem man oftest bygger sine togbaner omkring. Man får én lang rute og flere kortere ruter, man skal forsøge at bygge. Det vil sige, at man skal forbinde de to byer på kortet, med sine egne togbaner.  Når spillet er slut, får man det antal point der står på rutekortet, hvis man har forbundet de to byer. Har man ikke klaret ruten, trækkes pointene i stedet fra. 

Spillets afslutning

Når en spiller har under 3 togvogne tilbage, alle en tur mere før spillet er slut. Herefter skal der tælles point.

Point fra fuldendte ruter og placerede togvogne (dette kan også gøres undervejs) og resterende stationer regnes ud. Spilleren med den længste ubrudte togbane, får desuden 10 bonuspoint. Vinderen er den med flest point, når alt er lagt sammen.

Bedømmelse af Ticket to Ride

For at gøre det lettere at give spillene i vores anmeldeser en score, har vi skabt nogle kategorier. Dem kan du læse mere om her. I korte træk har vi 4 kategorier, der alle kan få mellem 0 og 5 stjerner: Tema, Gameplay, Genspilningsværdi og Kvalitet.

Tema
4/5

Ticket to Ride har et klart togtema, der går igen i alle spillets dele og kort. De små togvogne man sætter på brættet er flotte, og det samme er illustrationerne på både kort og bræt. Dog mangler der lidt, da der også indgår færger i spillet. 

Vi er vilde med tog og derfor får brætspillet 4 ud af 5. 

Gameplay
3.5/5

Spillet er nemt at lære for alle aldre og kan læres på få minutter. Efter et par ture, har er alle spillere med på, hvordan man kan bruge sine handlinger. Dog kommer spillet ofte til at handle om held når man trækker så mange kort. Får man lige dem man gerne vil have, er det nemt at få lagt den optimale togbane. Omvendt gør dette også, at spillerne må være omstillingsparate og ændre strategien undervejs, hvilket vi ser som en god ting. Muligheden for at få flere missioner undervejs er også et godt tiltag. Desværre ses det ofte, at spilleren der får lange togbaner (som giver mange point) og længste strækning vinder. Muligheden for at spille på andre måder end efter missioner (og længste rute) er ikke særligt god.

Derfor gives der 3,5 point i gameplay.

Genspilningsværdi
2/5

Brætspillet er stadig sjovt efter mange spil, men begrænsningerne indenfor måden at spille på, hæmmer lidt scoren her. Ticket to Ride handler om at komme fra A til B, mest effektivt. That’s it. Det er svært at komme op med forskellige strategier, for efter et par spil, ved man hvad der giver gode point og hvad der ikke gør. Det eneste der øger genspilningsværdien lidt, er at spillet er forskelligt afhængigt af spillerantal og man får forskellige missioner hvert spil.

Brætspillet får derfor kun 2 stjerner i genspilningsværdi.  

Kvalitet
4/5

Kvaliteten af elementerne i Ticket to Ride er god. Som nævnt er togene rigtig flotte og det samme er illustrationerne. Spilbrættet er dejligt tykt og går ikke sådan lige i stykker. Brikkerne til score-banen er dog bare almindelige flade og runde brikker. Disse kunne godt være lidt mere interessante, f.eks. et større tog.

Kvaliteten sniger sig op på 4 stjerner. 

Fordele og ulemper

Fordele

+ Let at lære
+ Let at tage frem og spille 
+ Mange grin og god underholdning
+ God konkurrence
+ God balance i spillet

Ulemper

– Lidt lav genspilningsværdi
– Langt hen ad vejen baseret på held

Konklusion

Samlet score: 3,4 stjerner.
3.4/5

Ticket to Ride er et af de bedste brætspil, da det er nemt at lære, men samtidig komplekst nok, til at give mange gode spil. Spillet giver også mulighed for at spærre vejen for modspillerne, så man kan have interne kampe. Temaet fungere og er man blevet træt af det ene spil, kan man prøve en af de andre varianter.  

 Selvom Ticket to Ride ikke har uendelig genspilningsværdi, synes vi alligevel det fortjener en plads på de fleste familiers brætspilshylde.

Har du prøvet Ticket to Ride: Europe og hvad synes du om det? Er der en anden version du synes er federe? Fortæl os det herunder i kommentarfeltet!

1 kommentar til “Ticket to Ride Europe: Anmeldelse”

  1. Pingback: Ticket to Ride udgaver » Spilguru

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

film semi antarvasna videos jav uncensoredaunty sex www.asianbitcheshd.com megan on top.site ganhando leitinho na cam.

baseofporn.com cute l0ngshad0w. https://www.opoptube.com
Scroll til toppen