Julepuslespil passer perfekt til vinterens og julens kolde våde vejr. Julen er jo familiens tid og hvad er mere hyggeligt end varm gløgg, æbleskiver og et flot puslespil man kan være sammen om at lægge? Vi har kigget på nogle puslespil, vi mener egner sig godt til julehyggen sammen med julegodter. Der er både nogle sjove puslespil, lidt anderledes puslespil samt nogle der har flotte motiver der virkelig skaber julestemning.
Julebyen – 3D julepuslespil med 116 brikker

Her kan du bygge din helt egen juleby, der bagefter er meget dekorativ at have stående i stuen som en del af julepynten. Puslespillet er et 3D-puslespil, så modsat normale puslespil bygger man også i højden. I pakken er der fem modeller, der enten kan stå sammen og skabe en by, eller hver for sig. Disse julepuslespil kan samles uden lim eller tape, så det nemt kan pakkes sammen når julen er ovre. Alle kan være med, da puslespillet kun har 116 brikker i alt.
Juleaften – Sjovt julepuslespil med 1000 brikker

Her har vi et af de sjovere julepuslespil. Jan Van Haasterens sjove motiv skildre de fjollede og skøre situationer der kan opstå juleaften. Både julemanden, Rudolf og et par snemænd deltager i løjerne. Puslespillet et sjovt både at lægge, men også at kigge på efterfølgende. Det kan også bruges til at fortælle sjove historier om, hvordan personerne er endt i den situation de står i. Spillet har 1000 brikker, så det kan godt samles på en enkelt dag, hvis hele familien er med.
Rensdyr – Form med 800 brikker

Dette puslespil er lidt sværere for dem der plejer at starte med at samle kanten. Puslespillet er nemlig formet som et rensdyr, så det kan være svært at se, hvor hvilke kanter skal lægges. Puslespillet er meget dekorativt og viser hvordan julemandens rensdyr lever. Hvis man har lyst, kan man lime brikkerne, så puslespillet kan hænges op som julepynt enten på væggen eller på juletræet. Puslespillet har 800 brikker og måler 87×66 cm.
Julekarrusellen – 2 x julepuslespil med 1000 brikker

Julepuslespillet “Julekarrusellen” er et klassisk julemotiv. I pakken får du hele to puslespil, der begge afbilder karrusellen sammen med andre elementer som f.eks. julemanden. Motiverne viser også nogle af de aktiviteter der foregår i den lille by op til jul, som f.eks. julesang og snemandsbygning. Alt i alt et julepuslespil der emmer af hygge. Puslespillet er middelsvært med 1000 brikker. De manger forskellige farver, gør det lidt nemmere.
Julen på is – Mere sjov med 1000 brikker

Dette julepuslespil foregår på isen, hvor byens borgere skøjter. Dette er endnu et af de sjove puslespil, hvor der sker en masse skøre og forunderlige ting. Motivet er tegnet af Graham Thompson, der også står bag tegningerne på Wasgij-puslespillene, men er et almindelig puslespil, hvor billedet kendes på forhånd. Se et jule-Wasgij her. Ligesom med Jan Van Haasterens puslespil, er dette puslespil også både sjovt at lave og se på. Familiens børn vil også synes at illustrationen er sjov! Alle kan være med til at samle de 1000 brikker spillet indeholder.
Må vi komme ud? – Rundt og sødt spil med 500 brikker

Til jul skal man jo have gaver og det er netop hvad dette puslespil handler om. Illustrationen viser de små søde kattekillinger, der ikke kan vente til de bliver pakket ud juleaften. Dette puslespil er også lidt specielt, da det er rundt, og derfor ikke har nogen hjørner. Det er en andeledes oplevelse man bestemt bør prøve. Motivet er også ret sød, og hvis man har lyst til at hænge billedet op, passer den runde form godt på juletræet. Puslespillet er cirka 50 cm i diameter og har 500 brikker. Brikkerne er desuden større end normalvis, så hele familien kan samles om dette puslespil.
Juleshowet – Wasgij julepuslespil med 1000 brikker

I dette julepuslespil fra Wasgij, skal man ikke pusle det man ser, men det der sker i den anden side af rummet! Wasgij-konceptet er her i en juleudgave. På kassen ser man et motiv, men det man skal pusle er noget helt andet! Der er også et par ledetråde til at hjælpe en på vej. Denne type puslespil er en sjov og anderledes udfordring, som vi er kæmpe fans af. Udover Wasgij-puslespillet, får du i denne pakke også det kendte motiv som puslespil. Du får altså to julepuslespil på 1000 brikker hver! Er du interesseret i andre Wasgij-puslespil, kan du se dem her. Der findes også en oversigt over Wasgij julepuslespil på Wasgijs officielle hjemmeside.
Vi glæder os allerede til julehygge med både pusle- og brætspil i både venner og familiens selskab. Glæder du dig til jul og har i nogle faste spil eller traditioner i altid gør? Så vil vi gerne høre om dem i kommentarfeltet herunder! Hav en dejlig og fredelig jul.