11 digitale brætspil til 85 kr.

Digitale brætspil scythe

Digitale brætspil i massevis til under 100 kr.! Vi har fundet et vaskeægte tilbud. Ved Humblebundle har de lige nu, en lækker pakke med 11 brætspil, for kun 85 kr. Udover spillene er der også en masse udvidelsespakker til. Den samlede normalpris for hele pakken er over 1000 kr.! 

Vil du bare gerne købe pakken? Klik her for at gå til pakken på Humblebundle, så støtter du samtidig spilguru.dk.

Spillene i pakken er digitale adaptioner af de fysiske brætspil. Brætspillene er helt fra de tungere strategiske spil, til simplere spil som Love Letter. Det er en god mulighed for at spille brætspil online, når nu man ikke må mødes. De er samtidig et godt alternativ, hvis du mangler nogle at spille med. Der er nogle ret gode imellem, så vi har taget et kig på dem. 

Scythe: Digital Edition

Scythe er et spil i verdensklasse. Den fysiske udgave har vundet stribevis af priser, og ligger pt. som nummer 11 på ranglisten, på Boardgamegeek.dk. 

Den digitale udgave er godt udviklet og fungerer fremragende. Der er fem fraktioner, der hver i sær har deres egne egenskaber. Spillet går ud på at samle ressourcer, så ens faktion bliver stærkere. Herefter skal der kæmpes med store “Mechs”. Vinderen er den, der har flest mønter, når en spiller har klaret 6 missioner.

Har du ikke spillet Scythe før, så frygt ikke. Spillet har en glimrende tutorial til at hjælpe dig i gang.

Twilight Struggle

Det digtale brætspil Twilight Struggel, er også et spil i toppen af rangstigen. Faktisk har spillet i flere år ligget på førstepladsen. Nu ligger det dog på plads nummer 8 men nummer 1 indenfor krigsspil. 

Twilight struggle foregår under den kolde krig. USA og USSR kæmper om politisk dominans i verden, men ingen tør starte en rigtig krig. 

Spillet er taktisk og har mange flotte kort. Spillerne kæmper om at have mest indflydelse på forskellige lande. Denne digitale version er flot lavet og har lydklip og billeder fra tidsperioden. 

Vinderen er den der først får 20 point eller den der har flest efter 10 runder.

The Lord of the Rings: Adventure Card Game

Ringenes Herre vil også være med, så her får du et vaskeægte kortspil, med de kendte karakterer. I LotR: Adventure Card Game, skal man tage heltene ud på eventyr i Middle Earth.  

Spillet er et deckbuilding game hvor man kæmper mod Saurons tropper. Det er både muligt at spille solo, eller sammen med en anden. 

Grafikken og illustrationerne i spillet er utroligt flotte og der er indhold til mange timers spil. Hvis man er fan af LotR-universet og kortspil som Hearthstone, er spillet lige noget for dig!

Mysterium - Som digitalt brætspil

mysterium digitale brætspil

I Mysterium skal man løse mordgåder, i rollen som synsk. For at løse gåden skal man finde ud af både mistænkte, lokation og mordvåben. Ånden fra den døde skal sende signaler til de andre spillere, der hjælper med at vælge.  I spiller som hold, og når alle mistænkte er kædet sammen med en lokation og et våben, skal der træffes en beslutning. 

Gætter i rigtigt, har i vundet!
Det digitale brætspil Mysterium, er sjovt og spændende. Man kan både spille historien, men også multiplayer. Ledetrådene der gives er flot illustreret og spillet får en i den rigtige stemning, med både musik, atmosfære og lyd. 

Carcasonne

Klassiskeren Carcasonne findes også i en digital udgave. I Carcasonne skal man bygge veje, byer og klostre, for at score flere point end sin modstander. Spillet er strategisk og spiller man mod en bot, kan det faktisk være ret udfordrende. 

Er man vild med det rigtige Carcasonne, er den digitale udgave sikkert også et hit. I pakken er der også hele 5 udvidelsespakker, så der er nok at gå i krig med. 

Brikkerne i spillet er ret flotte, men selve spillepladen og interfacet er lidt kedeligt at se på. Men spillet er godt, så man kan godt leve med den kedelige æstetik. 

carcarsonne på PC

Patchwork

patchwork digitale brætspil

Patchwork er et hyggeligt brætspil for to, der handler om at samle så mange knapper som muligt. Det gør spillerne ved at tage stykker af stof, og sætte dem sammen på deres tæppe som Tetris, så effektivt som muligt. Stofstykkerne koster dog også knapper at købe, så det er lige med at finde balancen. 

Man kan spille både mod AI, men også mod hinanden. Hvis man spiller online er der sågar et rangsystem man kan prøve kræfter med. 

Denne digitale version er virkelig hyggelig. Grafikken passer godt til spillet. Alt i alt fungerer det rigtig godt!

Andre spil i pakken med digitale brætspil

Splendor
Splendor med
3 x DLC
Smallworld 2 digitale brætspil
Smallworld 2 med 3 x DLC
king
King and Assassins
Potion Explosion
Potion Explosion
Love letter
Love Letter

Vi håber du kan bruge spillene til noget! 
Husk hvis du vil købe dem, at du kan støtte spilguru, ved at bruge vores link. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen