Brætspillet Risk har i årtier været fast inventar i tusindevis af danske hjem. Siden det originale Risk spil udkom i 1959 er der blevet udgivet en perlerække af varianter og udgaver, der enten ændre radikalt på spillet eller giver det et nyt udseende og tema. Der findes cirka 40 forskellige spil i serien, med alverdens temaer og variationer. Vi har dog nøjes med at samle 7 varianter der er tilgængelige i Danmark.
Vi har anmeldt dem – Så du ikke behøver at gøre det
Det originale Risk
Det originale Risk findes også i mange varianter, helt tilbage fra ideen blev født i 1957's "La Conquete Du Monde" til nutidens mere moderne Risk. Der er blevet lavet mange ændringer til spillet gennem årene, både ift. regler og design af spillet. Hver spiller kæmper med sin egen hær, for at klare en mission. Spillerne kæmper om territorier og kontinenter og kampenes udfald bestemmes af terningekast. Alle spillere er lige fra starten, så det handler om at have en god taktisk forståelse - og være lidt heldig med sine slag.
Dette klassiske brætspil vil for os altid være et hit, så det får en klar anbefaling herfra.
Risk Legacy
Legacy-versionen af Risk er helt unikt. Efterhånden som man spiller spil, skal man nemlig tilføje nye regler, ødelægge kort, ændre på spillepladen og meget mere. Dette gør, at man ender med at have et helt unikt Risk-spil, med f.eks. ødelagte territorier og specielle regler. I starten af spillet skal spilleren vælge én regl som racen får. Den anden skal ødelægges (Altså ødelægges fuldstændig så den aldrig kan indgå i spillet igen.) Kassen har også forskellige kuverter og kasser, der først må åbnes når specifikke ting er sket i spillet. I selve spillet skal spillerne ikke klare en specifik mission, men få et antal røde stjerner.
Risk Legacy er et must-have for alle fans af det originale. Ideen om at man får et unik spil, der ændre sig fra gang til gang er intet mindre end genialt!
Risk Junior
I 2019 udkom denne version, der henvender sig til børn over 5 år. I stedet for hære benyttes pirater og piratskibe, der skal få fat i skatten, have magt på øerne og indsamle det størst mulige bytte.
Spillet er godt til at introducere børn for den strategiske klassiker, og har bevaret nogle af elementerne. Junior tager kun cirka 30 minutter at spille og kræver ikke at man kan læse. Spillet fungere ret godt og niveauet er passende til at alle kan være med.
Risk 60 års jubilæum
Denne version af Risk har ikke nogen nye elementer, men kommer i en flot æske og har et flot "gammelt" design. Desuden medfølger reglerne til alfaversionen af spillet, kaldet "La Conquete Du Monde" så man kan prøve at spille som skabere Albert Lamorisse havde tiltænkt det fra starten. Men pas på, for reglerne kan være MEGET unfair, da en spiller f.eks. kan starte med mange flere tropper!
Game of Thrones
Denne version har et klart tema, nemlig en af nutidens største og mest populære serier, Game of Thrones. Spillet fra 2015 byder på intet mindre end to forskellige bræt at spille på. Derudover kan man være helt op til 7 spillere, der har ansvaret for hvert deres hus. I GOT-versionen, får hver spiller nogle opgaver, der giver mellem 1 og 4 sejrspoint. Vinderen er den, der først får 10 point. Game of Thrones versionen introducere også andre nye elementer som f.eks. karaktere fra serien med specielle evner, maester-kort, der giver taktiske fordele og slotte og havne, der kan kontrolleres.
Game of Thrones-risk er i en liga for sig, og giver virkelig værdi for pengene. Vi kan godt lide at der er flere måder at spille på og derfor anbefaler vi GOT-Risk.
Risk 2210 A.D.
I denne version af Risk fra 2001, skruer vi tiden frem til år 2210, hvor krigene udkæmpes med robotter. Hæren har dog menneskelige kommandører, der har hver deres evne. Kampen om territorier foregår ikke kun på jorden, men også i havene og på månen. Versionen tilføjer også en økonomisk dimension i form af energi. Energien kan bruges til at købe nye kommandører, kommandokort og byde på at være spiller 1 i hver runde, som der i øvrigt kun er 5 af.
Risk 2210 A.D. kræver mere strategi og taktik. Brætspillet appellere klart til fans af originalen.
Vikings
Her har vi endnu et brætspil, der er bygget på en populær tv-serie, nemlig Vikings. I denne version af Risk fra 2018, skal spillerne styre en af fem vikinge-familier og forsøge at få magten over 9 regioner i Europa. Undervejs i spillet kan man få hjælp af guderne, der kan booste din hær - eller ødelægge dine planer fuldstændig. Spillet har også såkaldte "Raid-cards", der kan give nye krigere eller hjælpe med at overtage højborge. Ellers ligner spillet meget originalen. Så er du fan af Vikings, er det her spillet for dig!
Dermed har vi de 7 udvalgte Risk-spil, der alle kan købes i Danmark. Kunne du tænke dig at vi gennemgår flere? Hvilke af disse har du prøvet? Og hvilke synes du lyder mest spændende? Giv os en kommentar herunder!
Risk LOTR
Risk starwares
Risk Godstorm
Risk Vikings
Risk Walking dead
Risk Star Trek
STEAM