Azul er et af de nye brætspil, der er blivet meget populært de seneste år. Siden det første spil kom i 2017, har Michael Kiesling udviklet to andre Azul-spil. Men er det originale stadig det bedste spil eller er de nye versioner bedre?
Spillene er alle strategiske og abstrakte spil, hvor spillerne skaber flotte mønstre på deres personlige spilbræt med de farverige brikker. De benytter også alle samme mekanisme til at tage brikker, nemlig med “fabrikker” i midten af bordet, med 4 brikker på hver. Herfra er der dog væsentlige forskelle på de tre spil, som vi har kigget nærmere på nedenfor.
Azul - Det originale spil der startede det hele
Det klassiske Azul fra 2017 er spillet, hvor der skal bygget portugisiske vægge af flotte farvede fliser. Spillerne skiftes til at tage alle af en farve flise fra enten en fabrik eller midten af bordet og placere dem på deres spillebræt. Har man fyldt en hel række op, må man placere én af den pågældende farve flise på væggen, i samme række. Når alle brikker er taget fra fabrikkerne og midten, fyldes fabrikkerne igen og spillet fortsætter.
Spillet slutter når en spiller har fyldt en vandret række på væggen, med 5 forskellige fliser.
Undervejs scores der point, når spillerne bygger på deres væg. En flise giver i sig selv ét point, men placeres den ved siden af eksisterende fliser, giver den ligeså mange point som der er fliser på rækken eller kolonnen. I slutningen af spillet gives der bonus point for udfyldte rækker og kolonner eller hvis man har placeret alle fliser i samme farve på sin væg.
Vurdering
Det originale Azul er nemt at gå til for spillere der er vant til klassiske spil som Ludo og Matador. Derfor er spillet også godt til at introducere nye spillere for brætspil, der kan lidt mere. Azul kan i starten godt virke som 4 spillere der spiller deres eget spil. Men efterhånden som man lær spillet at kende, opdager man, at det også er vigtigt at forhindre modspilleren i at få visse fliser.
Azul har fået 7.8 på BoardGameGeek og har desuden vundet Spiel Des Jahres 2017.
Azul: Stained Glass of Sintra
I Stained Glass of Sintra fra 2018 er måden man tager fliser på bibeholdt, men ellers er spillet radikalt ændret.
Spillerne deler nu et fælles bræt til at holde øje med point og minuspoint. Hver spiller har også sit eget bræt, i flere dele, der består af rækker af vinduer samt en bund der holder styr på, hvor mange rækker der er fuldendte. Dertil findes en brik, der bestemmer hvilke vinduesrækker spilleren må lægge brikkerne på. Når spilleren lægger brikker, må de nemlig kun lægges på rækker under eller til højre for brikken. Brikken flyttes herefter til rækken der lægges på.
Når der skal tages brikker, har spillerne dog to muligheder – De kan enten tage fliser som normalt eller rykke deres brik tilbage længst mod venstre, så alle vinduesrækker igen er er tilgængelige.
Når en vinduesrække er fyldt, markeres det på det nederste bræt og rækken vendes, hvorefter der optælles point for den række. Spillet introducere også flere bonusser, både undervejs og i slutningen af spillet. Et spil er låst til 6 runder, der har hver deres bonusfarve.
Vurdering
Azul: Stained Glass of Sintra er meget mere komplekst og giver mange flere valgmuligheder for spillerne. Det betyder også, at der er flere mekanikker og elementer man skal holde øje med, samtidig med, at man holder øje med modspilleren. Spillet kan være svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet Azul og kender nogle af elementerne i forvejen. Dog fungere det rigtig godt hvis man har en vis erfaring mere brætspil.
Denne svære to’er har fået 7.5 på BGG.
Azul: Summer Pavilion
Summer Pavilion udkom i 2019 og er dermed det seneste skud på Azul-stammen. Spillet er fuld af muligheder for at spille præcis som du vil.
Igen er måden man tager fliser på den samme. Her skal man dog ikke placere dem med det samme, men vente til alle brikker er taget fra fabrikkerne og midten af bordet. Når man skal placere en flise på et felt på en af de 7 blomster på pladen, skal man have det antal i samme farve. Dog kan man benytte rundens “joker”-flise i stedet for. Jokeren skifter hver runde.
Spilleren får 1 point for at lægge en flise, der ikke har tilstødende fliser. Er der tilstødende, får spilleren ligeså mange point, som rækken danner. Lykkes det at placere fliser rundt om en stolpe, statue eller et vindue, får man lov til at tage hhv. 1, 2 eller 3 bonus-fliser fra den fælles spilleplade. I slutningen af spillet opnås der bonuspoint, hvis man har fyldt blomster helt ud eller har udfyldt alle 1’ere, 2’ere, 3’ere eller 4’ere.
Vurdering
Azul: Summer Pavilion er et flot og farvestrålende spil og vi er vilde med alle de muligheder der er i spillet, uden at reglerne bliver for komplekse.
Ligesom i de andre spil, skal man her både holde øje med egen spilleplade og de bonusser man kan få, samt modspillerens. Den nye mekanik med at få flere brikker som bonus virker rigtig godt. Den gør at man har flere muligheder for selv at bestemme, hvor mange point sådan en bonus er værd. I Summer Pavillion straffes man heller ikke så hårdt for at have fliser til overs, da op til 4 kan gemmes mellem runderne.
Summer Pavillion har scoren 7.9 på BGG og har desuden vundet People’s Choice på UK Games Expo 2020 i Abstract-kategorien.
Vores samlede vurdering
Alle de tre spil i Azul-serien er gode på hver deres måde. Kvaliteten af spillebrikkerne er meget høje og selve spillet fungerer rigtig godt for alle 3.
Vi anbefaler at man starter med det første spil, for at få en idé om, hvordan spillets mekanikker fungerer. Summer Pavillion også bruges til nybegyndere, men der er lidt flere elementer man skal holde øje med. Stained Glass of Sintra er dog endnu mere kompliceret, og specielt scoringsdelen kan skabe forvirring.
Vi mener at Summer Pavilion er det bedste af de tre spil. Det passer godt til de lidt mere erfarne spillere, da spillet giver flere muligheder for at spille på flere måder og prøve nye strategier, uden at være for komplekst for nye spillere.
Er du enig i vores konklusion? Hvilket spil er dit yndlings? Skriv gerne en kommentar! 🙂